Inflationen i Danmark de sidste 5 år er målt som den årlige ændring i forbrugerprisindekset, altså hvor meget priserne er steget i forhold til samme måned året før. Hvis du vil vide, hvor meget dyrere en typisk indkøbskurv er blevet over hele perioden, kan du ikke lægge de årlige procenter sammen. Du skal gange dem, eller bedre: sammenligne indekstallet fra periodens start og slutning. Det giver den samlede prisstigning.
Hvad forbrugerprisindekset måler, og hvad inflation er
Forbrugerprisindekset følger prisudviklingen på de varer og tjenester, som husholdninger køber. Danmarks Statistik skriver, at “den årlige ændring i forbrugerprisindekset bruges som et mål for inflationen”. På samme side var inflationen 2,2 % i september 2026 i forhold til samme måned året før.
Inflation er derfor ikke et prisniveau, men en ændringstakt. Når inflationen falder, bliver priserne stadig højere, bare langsommere. Priserne falder først, hvis indekset går ned, og det er noget andet end lavere inflation.
Tre tal, der alle hedder “inflation”
I nyheder og samtaler bliver forskellige tal kaldt inflation. Det giver forvirring, når to personer citerer hver sit tal for samme periode.
| Tal | Hvad det måler | Eksempel fra kilderne |
|---|---|---|
| Årsændring for en enkelt måned | Prisstigning fra én måned til samme måned året før | Oktober 2022: 10,1 % |
| Inflation for et helt år | Prisudviklingen over året samlet | 2022: knap 8 %; 2025: 1,9 % |
| Samlet prisstigning over flere år | Ændringen fra periodens start til slutning | Findes ikke som færdigt tal her; du regner det selv |
Månedstal og årstal kan afvige fra hinanden. Det ses i kilderne: i december 2025 steg det samlede forbrugerprisindeks med 1,9 pct. i forhold til samme måned året før, mens stigningen i november var 2,1 pct. Lex oplyser, at “i 2025 havde inflationen over hele året et niveau på 1,9 procent”. Her er tallene tæt på hinanden, men de måler ikke det samme.
Inflation i Danmark de sidste 5 år: udsving, der kræver forklaring
Perioden rummer et usædvanligt udsving. Danmarks Statistik skrev i november 2022, at forbrugerprisindekset i oktober steg med 10,1 pct. i forhold til samme måned året før, og at “det er den højeste årsstigning i forbrugerprisindekset siden november 1982”. Lex beskriver, at inflationen voksede kortvarigt kraftigt i 2022 og blev knap 8 procent på årsbasis.
Den samlede udvikling kan ikke aflæses af to eller tre enkelte tal. Du skal bruge hele serien for de år, du er interesseret i, og det er bedst at hente den direkte hos Danmarks Statistik. Hvordan du finder tabellen og noterer dens navn og periode, står i guiden til Statistikbanken.
Sådan bliver årlige procenter til en samlet prisstigning
Hvert års procent gælder oven på det foregående års prisniveau. Det er derfor, procenterne skal ganges, ikke lægges sammen. Der er to veje til samme resultat:
- Med indekstal: Find indekset for startmåneden og for slutmåneden i samme tabel og med samme basisår. Del det nye med det gamle, træk 1 fra, og gør resultatet til procent.
- Med årlige procenter: Omregn hver procent til en faktor (fx 3 % bliver 1,03), gang faktorerne, og træk 1 fra.
Regnestykket her er sitets eget, og procenterne er opdigtede. De er ikke danske tal og skal ikke bruges som dokumentation. Forestil dig fem år med årlig prisstigning på 2, 3, 8, 4 og 2 procent.
- Lægger du procenterne sammen, får du 19 %.
- Ganger du faktorerne (1,02 × 1,03 × 1,08 × 1,04 × 1,02), får du omkring 1,204. Den samlede prisstigning er altså omkring 20,4 %.
- En vare, der i begyndelsen kostede 100 kr., ville i dette tænkte eksempel koste omkring 120 kr. til sidst.
Forskellen vokser, jo højere og mere ujævne procenterne er, og jo flere år du regner over. Du kan i øvrigt lave samme udregning i et regneark. Se guiden til statistik i Excel for procentvis ændring.
Fra prisstigning til faste priser
Når du har den samlede prisstigning, kan du omregne et beløb fra et tidligere år til nutidens priser. Det er nyttigt for dem, der skal sammenligne regnskabstal, budgetter eller priser fra to årstal. Beløbet fra det gamle år ganges med forholdet mellem det nye og det gamle indeks. Trinene er gennemgået i guiden Inflation calculator.
Hvis du driver en webshop eller anden detailhandel, fortæller beregningen, hvor meget en pris skal op for at holde sin værdi i forhold til prisudviklingen. Den fortæller ikke, om dine kunder er villige til at betale den højere pris. Det kan indekset ikke sige noget om.
Vil du se, om din egen løn har fulgt med, kan du bruge værktøjet Fulgte din løn med priserne?. Det sammenligner to lønbeløb med indekset for de samme to tidspunkter. Begrebet bag er realløn.
Det kan forbrugerprisindekset ikke sige dig
Indekset er et gennemsnit for husholdninger. Din egen prisudvikling afhænger af, hvad du faktisk køber, hvor du bor, og hvordan dine udgifter er sammensat. En husstand med store udgifter til én bestemt type vare kan opleve en anden udvikling end gennemsnittet.
Guiden bruger kun tal fra de nævnte kilder og laver ingen prognoser. Den giver heller ikke økonomisk rådgivning. Hvis en kontrakt, en lejeaftale eller en overenskomst er reguleret efter et prisindeks, bør du læse den konkrete aftale og spørge en revisor, en jurist eller din organisation, hvilket indeks og hvilken periode der gælder. Er du i tvivl om, hvordan et tal i en statistik er opgjort, kan du læse tabellens dokumentation og fodnoter eller kontakte Danmarks Statistik.
Spørgsmål om inflation og forbrugerprisindekset
Betyder lavere inflation, at priserne falder?
Nej. Lavere inflation betyder, at priserne stiger langsommere end før. Priserne er kun faldet, hvis indekset er lavere end tidligere. Det er forskellen på en årlig procent og et prisniveau.
Kan jeg lægge de fem årlige procenter sammen?
Det giver et for lavt tal. Hver procent regnes oven på det foregående års prisniveau, så faktorerne skal ganges. Brug eksemplet ovenfor, eller sammenlign indekset for start og slutning direkte.
Er inflationen i en måned det samme som inflationen for et år?
Ikke nødvendigvis. Månedstallet sammenligner med samme måned året før, mens årstallet dækker hele året. I kilderne var stigningen 2,1 pct. i november 2025 og 1,9 pct. i december 2025, mens Lex nævner 1,9 procent for hele 2025.
Hvor finder jeg tallene selv?
Hos Danmarks Statistik under forbrugerprisindeks finder du de nyeste tal, og i Statistikbanken kan du hente hele serien. Gem tabellens navn og periode, så andre kan tjekke tallet. Se også oversigten over løn og priser.
