Du finder et tal i Statistikbanken ved at starte med det, tallet skal måle, finde den tabel der måler netop det, vælge variable og periode, læse tabellens fodnoter og til sidst gemme tallet sammen med tabelnavn og dato. Statistikbanken er Danmarks Statistiks samling af officielle tal om det danske samfund. Ifølge Danmarks Statistik er den gratis at bruge, og data kan gemmes i mange filformater eller vises som diagrammer og landkort. Det vigtigste at få styr på er altså ikke selve værktøjet, men at vælge den rigtige tabel og de rigtige indstillinger.
Fra spørgsmål til tabel: sådan bruger du Statistikbanken
Gå frem i denne rækkefølge, så du ikke farer vild i tabellerne:
- Formulér spørgsmålet præcist. Skriv det ned med ét ord for, hvad der måles, og ét for, hvem eller hvad det gælder. Eksempel: “månedsløn, lønmodtagere” eller “forbrugerpriser, hele landet” eller “indbyggere, kommune”.
- Find tabellen. Brug søgefeltet eller emneoversigten i Statistikbanken. Hvis en nyhed eller artikel har givet dig tallet, så led efter kildeangivelsen. Danmarks Statistiks nyheder angiver tabellen, tallet kommer fra, fx kilde: www.statistikbanken.dk/lons30 for en lønstatistik, jf. Danmarks Statistiks nyhed om månedslønnen. Koden bag skråstregen er tabellens navn, og den kan du bruge til at finde præcis den samme tabel.
- Læs tabellens titel og beskrivelse, før du klikker videre. Flere tabeller har næsten samme navn, men måler forskelligt. Det er her, du vælger mellem fx forskellige lønbegreber eller forskellige befolkningsopgørelser.
- Vælg variable og periode. Se næste afsnit.
- Vis tabellen og kontrollér den. Passer enhed, år og gruppe med dit spørgsmål?
- Læs fodnoterne og gem resultatet. Se de to sidste afsnit.
Variable og periode: her går det oftest galt
Når du vælger variable, bygger du selv tabellen. Statistikbanken viser kun det, du har markeret, så en forkert markering giver et tal, der ser rigtigt ud, men svarer på et andet spørgsmål. Tjek især disse ting:
- Enhed. Står tallet i kroner, i procent, som indeks eller som antal personer? Det står i tabellens overskrift eller i en variabel, du selv skal vælge.
- Gruppen. Er det alle eller kun en del, fx køn, sektor, alder eller område? Står der “i alt”, gælder tallet hele gruppen.
- Tidsangivelse. Er tallet årligt, kvartalsvist eller månedligt? Er det et gennemsnit over perioden eller et øjebliksbillede?
- Flere valg på én gang. Markerer du mange variable, vokser tabellen hurtigt. Start smalt, og tilføj kun det, du har brug for.
Overvej også, om du skal bruge ét tidspunkt eller en række. Skal du sammenligne to år, så vælg begge år i samme udtræk, så de er opgjort på samme måde.
| Dit spørgsmål | Tjek især i tabellen | Læs videre |
|---|---|---|
| Hvad tjener man i gennemsnit? | Lønbegreb, om pension er med, hvem der er med | Gennemsnitsløn uden pension |
| Hvor meget er priserne steget? | Basisår, om det er indeks eller procent | Inflation de sidste 5 år |
| Hvor mange bor der et sted? | Opgørelsestidspunkt og område | Find og læs tallene |
| Skal jeg lave beregninger selv? | Om du kan gemme data som fil | Statistik i Excel |
Fodnoterne fortæller, hvad tallet faktisk dækker
Mange springer fodnoter og tabelinformation over, men det er her, definitionerne står. Kig efter:
- hvad begrebet i tabellen betyder, og hvad der ikke er med,
- om tallene er markeret som foreløbige eller er rettet,
- om opgørelsen er ændret i løbet af perioden, så tidligere og senere år ikke uden videre kan sammenlignes,
- hvilket basisår et indeks har, og hvornår tabellen sidst er opdateret.
Hvis du ikke kan se, hvad et ord i tabellen betyder, så skriv det ned og slå begrebet op, før du bruger tallet. Du kan finde forklaringer på sitets begrebsoversigt Tallene og begreberne bag løn, priser og befolkning.
Gem tallet med kilde og tidspunkt
Statistikbanken kan gemme dit udtræk i flere filformater. Gem hellere en fil end en skærmoptagelse, så du kan arbejde videre med tallene. Tallene må ifølge Danmarks Statistik benyttes frit, både kommercielt og ikke-kommercielt, blot kilde angives. Skriv derfor altid kilden ned sammen med tallet. En brugbar note indeholder:
- Danmarks Statistik, Statistikbanken,
- tabelnavn (koden) og tabellens titel,
- de variable og den periode, du valgte,
- datoen, du hentede tallet, og eventuelle forbehold fra fodnoterne.
Her er et tænkt eksempel med opfundne tal, kun til at vise, hvordan en note ser ud. Lad os sige, at du har hentet et forbrugerprisindeks, hvor basisåret står til 100 og et senere år til 112. Tallene er fiktive. Så kan du skrive: “Priserne er steget 12 procent mellem de to år (112 divideret med 100, minus 1). Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken, tabel [tabelkode], hentet [dato]. Indeks, basisår som angivet i tabellen.” Uden tabelkode og dato kan hverken du eller andre senere se, hvad tallet bygger på.
Vil du bruge to tal til at se, om din egen løn fulgte med priserne, kan du indtaste dem i sitets værktøj: Fulgte din løn med priserne?
Hjælp, der er gratis, før du overvejer at betale for noget
Danmarks Statistik har hjælpevideoer til Statistikbanken om bl.a. tabeludtræk og beregninger, og en af dem viser, hvordan du finder Danmarks inflation. Du behøver ikke købe adgang til de officielle tal. Overvejer du et kursus i regneark eller dataanalyse, så spørg udbyderen, om det bruger offentlige datasæt, og om du selv kan gentage trinene bagefter. Prisen får du hos udbyderen.
Når tabellen ikke svarer på dit spørgsmål
Guiden handler om at finde og gemme et tal. Den dækker ikke, hvordan du regner videre i Excel (se Hvordan laver man statistik i Excel?), og den vurderer ikke, hvad tallet betyder for din egen løn, økonomi eller bolig. Om et tal passer på din situation, afhænger af, hvem og hvad tabellen dækker, og hvordan dine egne forhold ser ud.
Finder du ikke en tabel, der passer, eller er du i tvivl om en definition, så brug Danmarks Statistiks hjælpesider eller kontakt dem. Skal tallet danne grundlag for en beslutning om skat, pension, investering eller en kontrakt, så spørg en rådgiver, der kender din situation.
Spørgsmål om Statistikbanken
Koster det noget at bruge Statistikbanken?
Nej. Ifølge Danmarks Statistik er Statistikbanken gratis at bruge. Hvis du bruger tallene i en tekst eller en rapport, skal du angive kilden.
Hvordan finder jeg den tabel, en nyhed bygger på?
Led efter kildeangivelsen nederst i nyheden. Danmarks Statistiks nyheder henviser typisk til en tabel med en kode, fx lons30 for månedslønnen. Skriv koden ind, eller søg på den i Statistikbanken.
Hvorfor passer mit tal ikke med det, jeg har set i nyhederne?
Som regel er forskellen i definition, periode eller gruppe. Sammenlign enhed, år, hvem der er med, og om tallet er foreløbigt. Læs fodnoterne, og kontrollér, at du har valgt de samme variable som kilden.
Kan jeg få tallene ind i et regneark?
Ja, data kan gemmes i mange filformater. Gem udtrækket som fil, og åbn det i dit regneark. Husk at notere tabelnavn og hentedato.
