Insights Danmark

Forbrugerprisindeks

Forbrugerprisindekset er Danmarks Statistiks mål for, hvordan priserne på de varer og tjenester, private husholdninger køber, udvikler sig over tid. Det er det tal, der ligger bag de fleste overskrifter om inflation, og det passer til dig, der vil vide, om priserne generelt er steget, eller om en løn eller et beløb har holdt trit med dem. Det passer ikke til at svare på, hvad netop dine udgifter har gjort.

Hvad indekset måler, og hvordan det er bygget op

Indekset belyser udviklingen i de faktiske detailpriser inklusive subsidier og skatter for de varer og tjenester, der indgår i det private forbrug. Det er altså de priser, forbrugeren står med, ikke producentens pris før afgifter. Tallet er en tidsserie: hver måned får du en indeksværdi, som du kan sammenligne med andre måneder og år.

Serien er lang. Ifølge Danmarks Statistiks dokumentation er forbrugerprisindekset opgjort siden 1914 med estimerede tal tilbage til 1872, og fra januar 1967 er det opgjort månedligt. Hvordan varekurven præcist sammensættes og vægtes, står i den samme dokumentation, og det gennemgår denne side ikke.

Indeks, årlig ændring og inflation er ikke det samme

Forvirringen opstår, fordi tre ting hænger tæt sammen. Danmarks Statistik skriver, at den årlige ændring i forbrugerprisindekset bruges som et mål for inflationen.

Begreb Hvad det er Eksempel på læsning
Forbrugerprisindeks Selve indeksserien, et niveau for prisen Værdien for en bestemt måned
Inflation Den procentvise ændring i indekset, typisk over et år Indeks i dag mod samme måned sidste år
Realløn Løn set i forhold til prisudviklingen Se Realløn

Et tænkt eksempel med fiktive tal: Hvis indekset var 100 for et år siden og er 104 i dag, er den årlige ændring 4 procent. Det er den procent, der omtales som inflationen. Begrebet har sin egen side: Inflation.

Vær opmærksom på, hvilken periode et tal gælder. I oktober 2022 steg forbrugerprisindekset 10,1 pct. i forhold til samme måned året før, den højeste årsstigning siden november 1982. For hele 2022 blev inflationen ifølge Lex knap 8 procent på årsbasis. Begge tal er korrekte, men de måler forskellige perioder. Selv inden for samme år kan den årlige ændring skifte: ifølge Danmarks Statistik steg det samlede forbrugerprisindeks 1,9 pct. i december 2025 mod 2,1 pct. i november.

Sådan finder du det rigtige indeks i Statistikbanken

Statistikbanken er gratis at bruge, og data kan gemmes i mange filformater og vises som diagrammer. Fremgangsmåden er kort:

  1. Start med nyheden eller artiklen, tallet står i. Danmarks Statistiks nyheder angiver tabellen, tallet kommer fra, fx i en kildelinje til sidst.
  2. Åbn tabellen og tjek, at du har valgt den samlede række og ikke en delgruppe.
  3. Vælg, om du vil have indeksværdien eller den procentvise ændring, og vælg den periode, du vil sammenligne.
  4. Gem eller vis resultatet, og notér kilden.

Danmarks Statistik har også hjælpevideoer, bl.a. om, hvordan man finder Danmarks inflation. Mere om at finde rundt i tabellerne står i guiden til Statistikbanken.

Hvor indekset slipper op: det afhænger af din egen situation

Indekset beskriver forbrugerpriserne samlet set. Hvor meget dine egne priser er steget, afhænger af, hvad du faktisk køber, og hvordan din husstand bor og lever. Derfor kan din oplevelse afvige fra det officielle tal uden at være forkert.

Siden giver heller ikke rådgivning om kontrakter, pension eller skat. Står der i en aftale, at et beløb skal reguleres efter prisudviklingen, så læs aftalens ordlyd for, hvilket indeks og hvilken periode der menes, og spørg en rådgiver eller aftalens modpart, hvis det er uklart. Hvordan du bruger tallet på en opgørelse over de seneste år, kan du læse om i guiden til inflationen de sidste fem år.

Spørgsmål om forbrugerprisindekset

Er forbrugerprisindekset det samme som inflationen?

Nej, men de hænger sammen. Indekset er niveauet, og inflationen er den procentvise ændring i det, typisk fra samme måned året før.

Hvor ofte opgøres indekset?

Ifølge Danmarks Statistik er det opgjort månedligt fra januar 1967. Ældre tal er opgjort årligt.

Må jeg bruge tallene i en artikel eller rapport?

Ja. Danmarks Statistik skriver, at data kan benyttes frit både kommercielt og ikke-kommercielt, blot kilde angives.

Tilbage til alle begreberne