Insights Danmark
Inflation
- Hvad begrebet måler Generel prisstigning
- Hvor du finder det officielle tal Danmarks Statistik
- Bruges typisk til Omregne penge over tid
- Almindelig misforståelse Fald betyder ikke billigere
Inflation er den generelle prisstigning over tid: Hvor meget dyrere et bredt udsnit af varer og tjenester er blevet. I Danmark bruges den årlige ændring i forbrugerprisindekset som et mål for inflationen. Siden passer til dig, der møder en sætning som “inflationen er på 2 procent” og vil vide, hvad den dækker, og hvordan du bruger den.
Sådan læser du en årlig procent
En årlig inflationsprocent sammenligner priserne i en måned med priserne i samme måned året før. Danmarks Statistik skrev for eksempel, at det samlede forbrugerprisindeks i december 2025 steg med 1,9 pct. i forhold til samme måned året før, mens stigningen i november var 2,1 pct. Inflationen faldt altså, men priserne steg stadig. Faldende inflation betyder, at priserne stiger langsommere, ikke at de bliver lavere.
Husk også forskellen på en enkelt måned og et helt år. Oktober 2022 var en årsstigning på 10,1 pct., den højeste siden november 1982. Over hele 2022 voksede inflationen kortvarigt kraftigt og blev knap 8 procent på årsbasis. Begge tal er korrekte, men de svarer på hvert sit spørgsmål. Tjek derfor altid, om et tal gælder en måned eller et årsgennemsnit. Lex oplyser fx, at inflationen over hele 2025 lå på 1,9 procent.
Hvad prisindekset tæller med
Forbrugerprisindekset belyser udviklingen i de faktiske detailpriser inklusive subsidier og skatter for de varer og tjenester, der indgår i det private forbrug. Det er altså et gennemsnit for forbruget som helhed. Hvordan indekset er bygget op, står på siden om forbrugerprisindeks.
Flere år lægges sammen ved at gange
Procenter fra flere år må ikke blot plusses. Hvert års stigning gælder oven på et prisniveau, der allerede er steget. Du omregner hver procent til en faktor og ganger faktorerne.
Her er et tænkt eksempel med fiktive tal, som vi har lavet til at vise metoden. Lad priserne stige 2 procent i det første år, 3 i det andet og 1 i det tredje. Faktorerne er 1,02, 1,03 og 1,01. Ganger du dem, får du cirka 1,061, altså en samlet stigning på omkring 6,1 procent. Lægger du blot 2, 3 og 1 sammen, får du 6 og undervurderer en smule. Forskellen vokser, jo flere år og jo højere procenter der er tale om.
Vil du omregne et konkret beløb, kan du bruge Danmarks Statistiks prisberegner, som er deres inflationsberegner og viser, hvad et beløb fra et tidligere år svarer til i dag. Fremgangsmåden trin for trin står i guiden om at regne et beløb om til nutidens priser.
Det afhænger af dit eget forbrug
Inflationstallet er et gennemsnit. Bruger du en større andel af dit budget på noget, der har ændret sig mere eller mindre end gennemsnittet, kan din egen prisudvikling afvige fra det officielle tal. Siden kan ikke sige, hvordan det ser ud for dig. Til personlige økonomiske beslutninger kan du få hjælp hos en rådgiver, og det gælder fx lån, opsparing og pension, som vi ikke dækker her.
Vil du sammenligne inflation med din løn, hører det under realløn. Du kan også prøve værktøjet Fulgte din løn med priserne?
| Begreb | Hvad det er |
|---|---|
| Inflation | Den procentvise prisstigning over en periode |
| Forbrugerprisindeks | Selve indekset, som inflationen udregnes af |
| Realløn | Lønnens købekraft, når der tages højde for priserne |
Almindelige spørgsmål
Er inflation og prisniveau det samme?
Nej. Prisniveauet er, hvad tingene koster nu. Inflationen er, hvor meget det er ændret. Selv ved lav inflation er prisniveauet højere end året før.
Hvorfor passer tallet ikke med mine egne udgifter?
Fordi indekset er et gennemsnit for det private forbrug. Dit eget forbrug kan fordele sig anderledes og dermed udvikle sig anderledes.
Kan jeg lægge to års inflation sammen?
Ikke helt præcist. Gang årenes faktorer med hinanden, som i eksemplet ovenfor. Resultatet bliver en anelse højere end summen af procenterne.