En inflation calculator regner et gammelt beløb om til nutidens priser ved at gange beløbet med forbrugerprisindekset i dag og dividere med indekset fra dengang. Du kan bruge Prisberegneren fra Danmarks Statistik, som er Danmarks Statistiks inflationsberegner og viser, hvad et beløb fra et tidligere år svarer til i dag. Du kan også regne selv med de officielle indeks. Så kan du se, hvad der egentlig sker i regnestykket.
Formlen bag enhver inflationsberegner
Alle beregnere bygger på samme idé. Forbrugerprisindekset er en række tal, der følger prisniveauet over tid. Forholdet mellem to indeksværdier fortæller, hvor meget prisniveauet har flyttet sig mellem to tidspunkter.
- Beløb i nutidens priser = gammelt beløb × (indeks nu ÷ indeks dengang)
- Beløb i gamle priser = nyt beløb × (indeks dengang ÷ indeks nu)
- Prisstigning i procent = (indeks nu ÷ indeks dengang − 1) × 100
Den første formel bruger du, når du vil vide, hvad en gammel pris eller løn svarer til i dag. Den anden bruger du, når du vil sætte et nyt beløb ind i datidens priser. Begge giver det samme billede af købekraften, set fra to sider.
Et tænkt regneeksempel med to indeksværdier
Regnestykket her er vores eget og opdigtet. Både beløb og indeksværdier er fiktive og siger intet om virkelige år eller virkelige priser.
Forestil dig, at en tænkt husleje for flere år siden var 10.000 kr. om måneden. Indekset var dengang 80, og i dag er det 100.
- Find forholdet mellem de to indeks: 100 ÷ 80 = 1,25.
- Gang det gamle beløb med forholdet: 10.000 × 1,25 = 12.500 kr.
- Aflæs prisstigningen: 1,25 betyder, at prisniveauet i eksemplet er steget med 25 procent.
10.000 kr. dengang svarer altså i eksemplet til 12.500 kr. i dagens priser. Hvis lejen i dag er 12.500 kr., er den ikke blevet dyrere i faste priser. Er den 14.000 kr., er den steget mere end priserne generelt.
Prøv nu den modsatte vej med en tænkt løn. Lønnen var 30.000 kr. dengang, da indekset var 90. I dag er den 33.000 kr., og indekset er 110. For at sammenligne skal begge beløb være i samme priser. Her regner vi dagens løn tilbage: 33.000 × (90 ÷ 110) = 27.000 kr. i datidens priser. Lønnen er altså steget fra 30.000 til 33.000 kr. i kroner, men faldet fra 30.000 til 27.000 kr. målt i faste priser. Det er forskellen på nominel løn og realløn.
Sådan finder du de rigtige indeks
Du skal bruge to værdier fra samme indeksserie: én for det tidspunkt, beløbet stammer fra, og én for det tidspunkt, du vil regne om til. Forbrugerprisindekset udgives af Danmarks Statistik. Ifølge statistikdokumentationen er det opgjort siden 1914 med estimerede tal tilbage til 1872, og fra januar 1967 er det opgjort månedligt. Meget gamle beløb kan du derfor kun regne om på årsbasis, og efter 1967 kan du også vælge en bestemt måned.
I Statistikbanken søger du efter forbrugerprisindeks. Husk to ting:
- Hent begge værdier fra samme tabel. Indeks fra forskellige tabeller kan have forskelligt basisår og kan ikke blandes.
- Vælg samme type tal for begge tidspunkter, enten månedsværdier eller årsgennemsnit. Brug ikke januar for det ene og et årsgennemsnit for det andet.
Hvordan du finder tabel, periode og variable, står i guiden Statistikbanken: sådan finder du tallet, du leder efter. Selve formlen kan du lægge ind i et regneark. Se Hvordan laver man statistik i Excel?.
Tre veje til samme svar
| Metode | Passer, når | Du skal selv finde |
|---|---|---|
| Prisberegneren hos Danmarks Statistik | Du hurtigt vil omregne ét beløb | Beløb og årstal |
| Egen formel med indeks fra Statistikbanken | Du vil se mellemregningerne eller regne mange beløb | To indeksværdier fra samme tabel |
| Sitets værktøj til løn og priser | Du vil vide, om din løn fulgte med priserne | Løn og indeks fra to tidspunkter |
Hvad indekset måler, og hvad det ikke gør
Forbrugerprisindekset belyser ifølge Lex udviklingen i de faktiske detailpriser inklusive subsidier og skatter for de varer og tjenesteydelser, der indgår i det private forbrug. Danmarks Statistik beskriver en forbrugerpris som den pris, forbrugeren betaler, inklusive moms og afgifter og fratrukket eventuelle tilskud.
Resultatet er altså en omregning efter prisudviklingen for forbrug i almindelighed. Din egen husstand køber en anden blanding af varer end gennemsnittet, så dit personlige prisløb kan afvige. Læs mere om begrebet under forbrugerprisindeks og om flere års udvikling i Inflation i Danmark de sidste 5 år.
Når omregningen bruges i regnskab og prissætning
Omregning til faste priser bruges også i arbejdslivet. Et regnskab, der skal sammenligne to årstal, bliver mere retvisende, når begge år står i samme priser. Det gør du ved at vælge ét årstal som udgangspunkt og regne de øvrige om med formlen ovenfor.
En webshop eller butik kan bruge samme formel til at se, hvad en pris fra tidligere ville være i dag, hvis den blot skulle følge prisudviklingen. Det er et sammenligningstal. Regnestykket siger ikke noget om, hvad kunderne vil betale, eller hvad konkurrenterne gør. Det er en anden vurdering, som kræver egne data om salg og marked.
Hvor omregningen holder op, og hvem du skal spørge
Guiden handler om danske kroner og dansk forbrugerprisindeks. Den dækker ikke:
- udenlandsk valuta eller sammenligning af prisniveau mellem lande
- prisen på en enkelt vare, bolig eller tjeneste, som kan have udviklet sig meget anderledes end gennemsnittet
- skat, pension eller investeringer, hvor omregning til nutidens priser ikke afgør, hvad der er fornuftigt
- forventninger til fremtidens priser, som vi ikke giver
Står der en indeksregulering i en kontrakt, en lejeaftale eller en aftale om underholdsbidrag, gælder aftalens egen ordlyd og det indeks, den peger på. Det er ikke sikkert, at det er det samme som tallet i en generel beregner. Få ordlyden vurderet af en revisor, advokat eller den myndighed, der administrerer området, før du handler på tallet.
Spørgsmål om inflationsberegning
Hvor langt tilbage kan jeg regne?
Det afhænger af indeksserien. Forbrugerprisindekset er opgjort siden 1914, og der findes estimerede tal tilbage til 1872. Jo længere tilbage du går, desto mere skal du huske, at forbrugsmønstret var et andet, så omregningen er et groft mål for købekraften.
Hvorfor giver to beregnere forskellige svar?
Typisk fordi de bruger forskellige indeks, forskellige basisår eller årsgennemsnit i stedet for månedsværdier. Tjek, hvilket indeks og hvilke tidspunkter beregneren bygger på, og brug de samme værdier, hvis du vil sammenligne.
Kan jeg regne min løn om på samme måde?
Ja. Regn dagens løn tilbage til datidens priser, eller datidens løn frem til dagens, og sammenlign. Du kan også lade sitets værktøj gøre det. Husk, at et gennemsnitligt prisindeks ikke nødvendigvis rammer dit eget forbrug.
Skal jeg bruge månedstal eller årstal?
Brug den detalje, dit spørgsmål kræver. Skal du sammenligne to hele år, passer årsværdier bedst. Kender du den præcise måned, et beløb blev aftalt eller betalt, kan du bruge månedstal, hvis de findes for perioden. Vælg samme type for begge tidspunkter.
